Siden
jeg så den sorthumoristiske komedie-thriller ”In Bruges”, har
jeg gerne ville besøge den middelalderlige by Brügge. Byen ligger
ud mod Nordsøen, og er hovedstaden i provinsen Vestflanderen, som er
en del af den flamske region i Belgien – hvilket vil sige at der
ligesom i Leuven snakkes hollandsk. Med skift i Bruxelles er det en
tur på godt to timer i tog, så oplagt til en mandagstur, mens mine
værter i Leuven er på arbejde og studerer.
Den
mest attraktive del af Brügge er den gamle bydel, som også er at
finde på UNESCO's Verdensarvsliste. Den centrale del af byen kan
bedst beskrives som en middelalder-udgave af Amsterdam. De mange
kanaler flankeres af brostensbelagte gader og smalle murstenshuse.
Idyllen er i top!
Efter
en tur ned ad hovedgaden beslutter jeg mig for at køre belgisk tema, og hvad er
Belgien især kendt for? Pommesfrites, øl, chokolade og vafler!
Frites Museum Brugge
 |
| Frites Museum Brugge |
Første
stop er noget så kuriøst som et pommesfrites museum. Pommesfrites i
Belgien er som tidligere nævnt en tradition, og en helt normal
hverdags-ting i det belgiske køkken. ”Friet Museum Brugge”
finder man bag et forholdsvis diskret indgangsparti, på Vlamingstraat
33 i hjertet af byen. Museet fortæller historien om opdagelsen af
kartoflen, dens mange sorter og anvendelsesmuligheder samt hele
traditionen med pommesfrites i Belgien. Det kan ikke betegnes som et
”must-see”, men med en entré-billet til 6 euro (ca. 45 kr.) kan
man godt føle sig underholdt en times tid. Det mest interessante er
de udstillinger med de utallige, forskellige køkkenredskaber til at
lave pommesfrites i sit eget køkken, samt retro-reklamerne for
pommesfrites-takeaways. I kælderen under museet finder man desuden
en pommesfrites-kantine med mulighed for at få rabat på
entré-billetten. Jeg har dog lige spist frokost.
Delikatesser
 |
| The Chocolate Crown |
Desserten
finder jeg, efter en times foto-vandring rundt i de hyggelige gader,
hos The Chocolate Crown, som proklamere at have ”the best quality
of real belgian chocolate”. Det må være godt nok til mig.
Indenfor i den fornemme chokolade-forretning kæmper syns- og
lugtesansen om opmærksomheden, og dilemmaet opstår; Skal man vælge
mellem bjergene af chokoladebrud eller snuppe en vaffel? Jeg ender
med den ultimative kombination – en friskbagt, lun, belgisk vaffel
med chokolade-sauce. Velbekomme!
 |
| The Beer Wall |
Verdens største barskab?
Vaflen
lever til fulde op til det gode ry om ægte belgiske vafler, men jeg
har alligevel brug for noget at skylde ned med. Hjælpen kommer da
jeg lidt tilfældigt havner på Wollestraat, hvor jeg støder på ”The Beer Wall”.
Langs en murstensvæg hænger hvad må være et af verdens største
barskabe, og bag glasfronten er udstillet intet mindre end 1130
forskellige belgiske øl, samt tilhørende glas!
 |
| Brugse Zot |
For
enden finder man en lille hyggelig bag med tilhørende terasse, med
udsigt over én af de mange kanaler. Baren har dog langt fra alle
disse øl til salg, men et mindre udvalg af forskellige gode belgiske
øl. Jeg spørger efter en god lokal øl, og får en ”Brugse Zot”.
En lys ale, og den eneste øl der brygges og lagres i Brügge. Øllen
vandt guld ved World Beer Cup i 2006, og kan i den grad anbefales
hvis man befinder sig på disse kanter, ligesom baren, som
bartenderen fortæller mig er fire år gammel.
Jeg
drikker ud og finder vej tilbage til stationen. På vejen tilbage mod
Bruxelles hopper jeg lidt spontant af i Gent som skulle være værd
at se - dog kun for at få noget aftensmad. En Bickyburger med
pommesfrites – belgisk når det er bedst!
Se mere info her: