Min
vært er taget på arbejde da jeg vågner i lejligheden. Jeg snupper
et bad, pakker kameraet og tager elevatoren ned. Jeg har nøglerne
til en lejlighed i Paris i min lomme, og leger med tanken om at det
er min.
 |
| Morgenmad i solen |
Jeg
hopper på det første RER-tog mod centrum. RER-systemet rækker
modsat metroerne udenfor bygrænsen. Jeg beslutter af stå af ved
Jardin du Luxembourg, som er den dejligste park midt i Paris, men
inden da runder jeg et boulangeri (bageri) og bestiller på mit
bedste franske to croissanter og en pain au chocolat.
Det
er nærmest en åndelig stemning over at gå ind i Luxembourg-haven
denne morgen. Solen varmer allerede godt og forårsstemningen er i
top. Det eneste der indikere at det endnu ikke er sommer, er de få
grønne nuancer i parken. Rundt omkring sidder små grupper af folk
og snakker, eller lige som jeg nyder deres morgenmad. Jeg kunne sidde
her hele dagen med en god bog.
Da
jeg ikke har nogle ting jeg skal nå beslutter jeg mig for at bare at
gå rundt og nyde stemningen og det fantastiske vejr.
 |
| Jardin du Luxembourg |
Den perfekte Pariser-rute
Er
man ikke ked af at gå kan man følge en perfekt rute gennem byen,
der tager én forbi mange af de kendte favoritter – og så er det
gratis! Udenfor Jardin du Luxembourg går Boulevard Saint-Michel ned
mod Seinen. Her, med udsigt til Notre Dame, ligger Shakespeare &
Co. - den mest rustikke og autentiske lille bogforretning du kan
finde. (mere om den senere).
Turen
fortsætter over den ene halvdel af Seinen og forbi Notre Dame, som i
højsæsonen har kø rundt om gadehjørnet, men som i dag er fri
tilgængelig, så jeg kigger indenfor. Notre Dame er en af de mange
”must sees” i Paris, men kom tidligt om sommeren og undgå for
lang kø.
Den
berømte katedral er placeret på Ile de la Cité, som er den største
af de to øer i i Paris, og hvor man også finder et hyggeligt
permanent blomstermarked. Den mindre Ile St. Louis ved siden af er
hjemsted for mange små hyggelige forretninger og caféer, og her har
mange kendte franskmænd og udlændinge lejligheder.
 |
| Afslapning ved Centre Pompidou |
Omkring centrum
Lige
på den anden side af Seinen finder man Hôtel de Ville, som ikke er
noget hotel, men byens hovedrådhus. Byen er opdelt i 20.
arrondissementer (områder) som hver har deres rådhus. Forbi
rådhuset når man til det populære Beaubourg-område, hvor det
enorme kunst og kultur-museum Centre Pompidou skiller sig ud med sine
farvede rør udenpå bygningen. Det er gratis at gå ind i forhallen
i centret hvor man blandt andet kan finde et bogforretning med et
fantastisk udvalg af bøger om kunst, arkitektur, fotografi og
grafisk design.
I
samme område som Pompidou-centret ligger Les Halles – et kæmpe
underjordisk butikscenter med en park ovenpå. Området er dog for
tiden spærret af da det hele gennemgår en total-renovering. Et
kæmpe projekt selv efter Parisisk standard. Byens borgere har skulle
stemme blandt flere firmaers udarbejdede projekt-forslag, og om de
bliver tilfredse vil vise sig om et par år når det står færdigt.
 |
| Forårsstemning i Jardin de Tuileries |
Lige ud ad avenuen
Fra
Les Halles når man ned til Rue de Rivoli, og så er det stort set
bare lige ud af avenuen. En strækning der tager dig forbi Louvre og
igennem parken Jardin des Tuileries, hvor mange mennesker slikker sol
denne eftermiddag. Derefter over Place de la Concorde og op ad gode
gamle Champs-Elysés, hvor de imponerende butiksfacader lokker. For
enden ligger Trimfbuen, og her er én af de gratis glæder at studere
den Parisiske trafik flette ind og ud mellem hinanden i den enorme
rundkørsel, uden afstribning og med tolv tilstødende avenuer. Min
franske vært forsikre mig om at det skam ikke er noget problem at
køre der.
Gå
videre ned af Avenue d'Lena, hvor endestationen på ruten naturligvis
er Eiffeltårnet. I den tilhørende park Champ de Mars kan du smide
dig i græsset, slappe af og nyde udsigten til et af verdens mest
berømte vartegn.