Nogle af de tidlige pionere indenfor denne ”kunstart” er de Schweiziske brødre, Markus og Daniel Freitag, som tilbage i 1993 designede deres første udgaver af Freitag-taskerne. De fandt på at tage farverig brugt presenning fra lastbiler der har kørt Europa rundt og sy det om til skulder tasker. Taskerne fik kantbånd lavet af cykelslanger og stropper fra gamle sikkerhedsseler. Dermed fik de nogle slidstærke og vandtætte tasker i unikt design. Hver taske har sit eget mønster og egen historie – og ikke to er helt ens. Kollektionen udviklede sig hurtigt til også at indeholde alt fra toilettasker, punge, computer covers og meget mere, og man kan nemt finde en taske til omkring 2000 kr.
Produktionen
ligger stadig i centrum af Zürich hvor 130 mand arbejder på at
levere tasker til de otte butikker i Berlin, Hamborg, Köln, Wien,
Davos, New York, Tokyo samt selvfølgelig Zürich. Butikken i Berlin
er klart et besøg værd, og man finder den på den finurlige adresse
Max-Beer-Strasse 3 – lige rundt om hjørnet fra Alexander Platz. Se
mere på www.freitag.ch
![]() |
| Foto: Florian Braun - www.freitag.ch |
