Prags hovedbanegård er et studie i kontraster. Udefra og inde i forhallen ligner den mildest talt en forladt togstation et sted i Ukraine, men tager man rulletrappen til underetagen er man med ét tilbage i nutiden. Efter at have købt pladsbillet kommer jeg i tanke om at jeg ikke længere får brug for mine sidste 200 tjekkiske koruna, hvilket svare til godt 90 kr. For lidt til at det kan betale sig at veksle om, men lidt af en udfordring at få brugt på morgenmad og proviant til turen, da det hele jo som bekendt er ret billigt. Jeg får dog købt diverse drikkevarer, sandwich og müslibarer. For de sidste småpenge kan jeg få et ishockeyblad – men tjekkisk er ikke min stærkeste side, så valget falder på den eneste engelsksprogede avis; USA Today.
Turen
til Ulm er med skift i München, og som med turen til Prag foregår
de første 4-5 timer derfor med bus. Der dufter godt af nyt læder da
jeg stiger ombord i hvad der er noget af en luksusbus. De komfortable
lædersæder og skærmene i hver enkelt nakkestøtte lover godt for
en behagelig tur. Mens bussen ruller ud af Prag tænker jeg som
oftest når jeg forlader en storby; Gad vide hvornår jeg kommer
tilbage her igen, og hvordan mit liv ser ud til den tid.
