Her har han god plads for sig selv, da han for nylig blev skilt og nu kun har datteren hver anden weekend. Jean-Pierre henter et par kolde øl og vi får samlet op på nyheder og gamle minder. Sidst jeg besøgte ham boede han meget centralt ved Place d'Italie i centrum. En lejlighed han stadig ejer, men lejer ud grundet de høje priser, mens han så havde mulighed for at flytte lidt udenfor byen, og meget tættere på jobbet. Han fortæller at boligpriserne i Paris er skyhøje, og at kvadratmeter-prisen på hans lejlighed i centrum ligger på 8000 euro! (ca. 60.000 kr.). Pariserne er begyndt at se problemerne i at rige udlændinge flytter til at trykker priserne i vejret.
Fra Tours til Paris
Jean-Pierre
er midt i trediverne og ikke indfødt Pariser. Han er fra byen Tours,
godt 200 kilometer sydvest for hovedstaden. Som 17-årig flyttede han
længere syd på til Poitiers for at studere, og det er her jeg møder
ham første gang. Nye studier trak ham dog til Paris, og her har han
nu arbejdet i tolv år for teleselskabet Orange. Først i en teknisk
afdeling, men nu i afdelingen for sports-applikationer hvor han er
med til at holde både den del af hjemmesiden samt mobil-apps
opdaterede. En sidegevinst er fribilletter til blandt andet det
lokale storhold PSG's fodboldkampe, samt til French Open i tennis,
som han fortæller er et af de mest populære sports-events i Paris.
Bordtennisbolde og petanque-kugler
Udenfor
kontoret er han for nylig gået tilbage til en gammel passion,
bordtennis, som han spillede til han var tretten år, men stoppede
efter modgang. Nu har han genoptaget ”karrieren” så godt som han
kan, og sætter mig ind i det smarte ranking-system pr. sms som er
opdelt i byer, regioner og hele landet.
| Arénes de Lutéce i Paris, hvor der bliver spillet petanque |
De
seneste mange år er ellers blevet brugt på grusbaner rundt omkring
i både Frankrig og resten af verden. Jean-Pierre er og har været en
dygtig petanque-spiller, og har vundet både titler og penge.
Petanque er ikke blot en hyggesport der spilles til grillfesten – i
Frankrig er det en stor sport og i Sydfrankrig nærmest
nationalsporten. Der afholdes kæmpe turneringer med flere tusinde
spillere, der spilles for mange tilskuere og på live-tv og der
vindes mange penge. Det siges at en 20-årig franskmand pt. får
50.000 euro (ca. 375.000 kr.) samt fri lejlighed og et job ved siden
af, for at spille for en klub i Nice.
Jean-Pierre tilbyder at lave noget aftensmad men fortæller at han oftest går ud og spiser og ikke ved hvad han har i køleskabet. Alligevel får han hurtigt tryllet en lækker pastaret med rejer sammen – man er vel franskmand. Hans engelske er fint, men ind imellem slå han automatisk over i enkelte franske sætninger. Han sætter mig kort ind i situationen omkring det forestående franske præsident-valg mens vi deler en god flaske vin.