| West End Hotel, München |
Skyernes grå nuance er dog også en anelse lysere da jeg om morgenen stiger om bord på Deutsche Bahn's bus mod Prag. Af endnu ukendte årsager er der indsat busser på denne strækning, men Interrail-billetten kan stadig benyttes – dog med krav om en tillægsbillet. En lille gruppe unge gutter som helt sikkert har gjort deres for at holde gang i de lokale bryggerier aftenenen før, er blandt mine medpassagerere og opsatte på at turen ikke skal blive kedelig. Da bussen glider under første tunnel på vej mod motorvejen, lyder der slagsange på tysk som ”Tunnel, Tunnel..” fra de bagerste sæder, som sandsynligvis stammer fra diverse fodboldture.
Da trætheden nogle timer senere truer med at overmande de raske gutter, får den ene forhandlet sig frem til at overtage personalets mikrofon, og efter en tale om gud ved hvad, giver de en omgang øl til hele bussen. Der bliver skålet igennem og efter godt fire en halv times kørsel mod øst triller vi ind på pladsen foran den slidte hovedbanegård i Prag, med sol fra en skyfri himmel.