Det
er dagen derpå – et godt stykke op ad dagen derpå, for at være
mere konkret. Aftenen forinden bød på fest i international
atmosfære, men jeg har dog undgået internationale tømmermænd. Jeg
lister jeg mig ned af den stejle træstige fra førstesalen i det
lille byhus. Mine midlertidige roommates er i gang med at forberede
vores morgenmad – eller det vil sige at Julia er i gang. Der er
dømt boliviansk temadag, og Julia vil lærer Simon, Olivier og jeg
at lave ægte sydamerikanske empanadas, som kort fortalt er fyld
indbagt i en helt enkel dej, der pakkes og steges i olie. Julia har
på forhånd lavet to slags fyld. Den ene er en kødblanding med
grøntsager og krydderier, og den anden består af ost, skinke, majs
og løg.
Det
menes at Empanadas oprindeligt stammer fra Spanien, men de findes verden over i diverse varianter, og er meget
brugte i sydamerika. Dejen består primært af vand, mel og salt, og afhængigt af hvilket land og område man
befinder sig i, bruges forskelligt fyld. I Bolivia bruges enten
oksekød, svinekød eller kylling, og ofte kartofler. Empanadas
bruges mest som en snack eller et mellemmåltid, som f.eks. efter en
bytur.
Kunsten at folde empanadas
Den
sydamerikanske musik sættes på, spisebordet bliver dækket med mel,
og så skal dejen bare rulles ud, skæres til og foldes foldes –
hvilket Julia får til at se legende let ud. Det gælder om at lukke
dejen sammen til en halvmåne og derefter folde kanten, så der
danner sig et fint mønster, der holder dejen lukket. Lad mig sige
det sådan, at jeg bliver nok aldrig udtaget til landsholdet i
empanadas-foldning, men der sker dog små fremskridt efter en 5-6
forsøg. Vi er godt sultne da morgenmaden står færdig hen på
eftermiddagen, men det er ventetiden værd. De sprøde Impanadas er
fantastiske og mætter utroligt meget – så aftensmaden står til
stor glæde på samme menu.