Som
solen går ned over Paris, tændes lys i tusindvis og danner en
fantastisk skyline, set herfra trappen ved Montmartre. Bag mig troner
Sacre Coeur kirken over byen, badet i lys fra de stærke spots, som
på afstand får den til at se nærmest selvlysende hvid ud. Her er
smukt om dagen – fantastisk smukt om aftenen! En af mine absolutte
favorit-steder i byen. Her ser man det hele lidt fra oven og så
koster det ikke noget. På trapperne sidder lokale og turister og
nyder udsigten og underholdningen. En fodbold-jonglør som viser
teknik i verdensklasse, udfører som så mange gange før sit
halsbrækkende show på en betonpille. Et show som denne aften også
inkludere en klatretur op i en høj lygtepæl, med bolden
ballancerende på hovedet. Senere tager melankolien over da en mand
med guitar, højtaler og mikrofon disker op med den ene klassiker
efter den anden på opfordring fra publikum. Imens løber adskillige
lokale rundt og udnytter muligheden for at sælge billige øl.
Stemningen er i top. Kombinationen af udsigten og musikken giver tid
til eftertænksomhed.
The Moose
En
time og et par kolde øl senere sætter jeg kursen mod en helt anden
favorit. Den canadiske bar, The Moose, har siden opdagelsen i 2003
været besøgt ved hvert ophold i byen, og har lagt lokaler til mange
gode aftener og middage.
Baren
er som så mange andre i Paris den perfekte blanding af en restaurant
og en rigtig gå-i-byen-bar. I de første år jeg kom der var
stemningen meget sports-bar med mange referencer til ishockeysporten,
men den har igennem årerne gennemgået nogle forandringer, og i dag
er den lidt mere trendy, selvom der stadig lægges vægt på live
sport på skærmene. Menukortet indeholder både de klassiske
café-burgere og sandwiches, men naturligvis også flere canadiske
specialiteter, som f.eks. Poutines, som er grove pommesfrites med
brun sauce og tre slags smeltet ost over. En kold Moosehead Beer til
er selvfølgelig obligatorisk.
 |
| The Moose |
In the middle of nowhere
Flere
amerikanske gæster denne aften følger intenst en college kamp i
basketball på skærmen bag baren og ind imellem høres behersket
jubel.
Efter
et par Moosehead og Mojito'er vælger jeg at finde et RER-tog til
Jean-Pierres lejlighed inden det er for sent – modsat metroen som
indenfor de senere år har fået forlænget køretiden, har
RER-togene seneste afgang omkring halv ét tiden. Jeg hopper på
toget og glæder mig til noget søvn. Men toget passere min station
ved LaPlace – og den næste – og den næste. Først på tredje
station efter kan jeg komme af, og så står man dér, i en forstad
til Paris over midnat, og sidste tog tilbage mod byen er kørt. Der
er ikke meget liv udenfor stationen, men jeg får øje på en ung
pige der øjensynligt er på vej i byen. Bonsoir madame, hvor jeg kan
finde en taxa? Hun fortæller at jeg kan tage den samme bus som hende
tilbage mod byen, og den flinke chauffør lader mig endda køre
gratis med. Så det bliver alligevel ikke til en nat under
stjernerne, på en bænk i en Parisisk forstad.
