onsdag den 29. februar 2012

Køln: Til Hockeyfest med hajerne

Der er halvanden time til kampstart. Udenfor i støvregnen står folk allerede i kø for at blive lukket ind i forhallen. Derefter går der yderligere en halv time før der bliver åbent indtil selve arenaen. Præcis på sekundet går dørene op og den blanke is kommer til syne. Jeg er taget til ishockeykamp i Köln, og arenaen er den imponerende LanXess Arena i byens centrum, med plads til over 18.000 tilskuere. Navnet skyldes sponsoratet fra kemi-producenten LanXess, og faktisk var dette en af de arenaer der blev brugt ved Ishockey VM på Tysk grund i 2010. Derudover bliver den store multihal brugt flittigt til håndbold, alverdens store shows og koncerter. Udefra lyser hallen op og kan ses på lang afstand. Ikke mindst på grund af den unikke konstruktion med den store hvide bue der er spændt op hen over taget, og sætter sit præg på Køln's skyline. Indenfor er der en labyrint af trapper der fører op til de forskellige dæk og sektioner – forholdene er i den grad store.

Imens fansene finder deres pladser varmer de lokale helte op på isen. Dagens kamp er imod hovedstadsklubben Eisbären Berlin. Hjemmeholdet er i den grad Underdogs. Kölner Haie har stolte ishockeytraditioner igennem snart fyrre år, hvilket de otte mesterskabsflag der hænger ned fra arenaens tag vidner om. Det seneste mesterskab ligger dog ti år tilbage, og i denne sæson kæmper hajerne med en placering i bunden.

Holdende er klar til kampstart, og en konferencier der styrer kampens underholdende indslag og konkurrencer undervejrs meddeler at nu er det tid til klubbens slagsang. Lyset slukkes, en musikvideo afspilles på storskærmen midt i hallen og på bedste tyroler-manér bryder samtlige folk i hallen ud i fællessang mens stjernekasterne tændes. Man kan mærke at holdet trods dårlige resultater har stor opbakning i byen.

Efterfølgende spiller rockmusikken om kap med supporternes trommer mens hjemmeholdet løber på isen igennem et stort oppusteligt hajhoved – akkompagneret af to store flammekastere. Hockeykampene i Tyskland er én stor fest og alt er utroligt gennemført. Publikum bliver underholdt på bedste vis og stemningen er i top. Tyskerne kan bare et eller andet hvad angår store sportsarrangementer.

Stemningen bliver ikke mindre god af at hajerne overrasker stort denne aften og slår ligaens tophold Berlin med 2-1. De lidt over 10.000 fans går om ikke lige, så tilfredse hjem denne aften. Om tre dage er der hjemmekamp igen.

Se flere billeder fra Køln på Facebook:

På "blind date" med en lokal Rotterdam'er


Bygningen hvor Stef og Sabine bor
”Hej, er du Brian?”. En høj mørkhåret fyr kommer hen imod mig, da jeg mandag aften står nedenfor kubehusene i Rotterdam hvor mit hostel ligger. Dagen forinden har min gode ven hjemmefra skrevet til mig, og fortalt at han forresten har en tidligere studiekammerat som bor i Rotterdam. Tidligere på dagen har jeg så været i sms-kontakt med ham, og aftalt at mødes denne aften. Fyren hedder Stef, og efter at vi har hilst på hinanden inviterer han mig med op i ham og hans kærestes lejligehed. En lejlighed som helt tilfældigt ligger i samme bygningskompleks som mit hostel – dog i den høje blyantformede del. Her hilser jeg på Stef's kæreste Sabine, i den meget enkelt indrettede lejlighed. De overtog lejligheden i oktober, og Sabine fortæller at de stadig venter på nogle møbler. De har netop samme dag fået sat specialdesignede gardiner op og jeg er den første der ser dem. Stef går hen og trækker gardinerne fra og så er der ellers dømt panoramaudsigt over Rotterdam centrum!

Stef og Sabine er begge i tyverne og er flyttet til Rotterdam fordi hun læser HR management på Erasmus Universitetet, mens Stef har fået job for et amerikansk firma i byen. Sabine er fra ”landet” i Holland, mens Stef også er Hollænder, men er vokset op i Canada og USA hvor hans familie emigrerede til da han var kun tre år gammel. Det blev derfor til en opvækst i Ontario-provincen samt Michigan. Dette forklarer også hans perfekte engelske. Faktisk lærte han aldrig hollandsk som barn, og skulle derfor lære sit eget sprog på ny da han som 18-årig flyttede med familien tilbage til Holland. Stef har siden været vidt omkring. I en sådan grad at det får mit Europæiske rejse-eventyr til at ligne en pensionisttur til grænsen.
Med længerevarende studieophold i både Mexio, Leicester i England, det nordlige Spanien nær Barcelona samt København, er der rigeligt af samtale emner. Vi får os et par gode lokale øl og får en hyggelig lang snak om rejser, traditioner, kulturforskelle og sprog.

Rotterdam Tip: Stayokay Hostels - "Ikke så firkantet"

 
Terningerne er kastet, og var det et Yatzy-slag var man blevet bedt om at slå om. De gule kuber ligger på højkant oven i hinanden, og placeret på de grå betonstolper kunne de minde om Svampebobs version af et smølfehus. Da jeg ser billederne på nettet og finder ud af at disse kuber indeholder et hostel, må det bare prøves. Jeg booker online over nettet og har af gode grunde ikke svært ved at finde frem da jeg når til Rotterdam.

”kubuswoning” blev opført 1984 og inderholder udover et hostel også lejligheder, enkelte små butikker samt et lille museum omkring byggeriet.
Det er firmaet Stayokay Hostels jeg har booket ved. Kæden har 30 Hostels fordelt i Holland og ligger på et fint niveau prismæssigt. Stayokay har desuden et Ecolabel, hvorved de forpligter sig til at opfylde visse krav i forhold til at skåne miljøet. Der bruges f.eks. elsparepærer, vandbesparende bruserer og gæsterne opfordres til at sortere affald og skrue ned for varmen når man forlader værelset.

Jeg har booket mig ind i et fire-sengs ”mixed dorm”, hvilket vil sige at man deler værelse, bad og toilet med tre andre. Det viser sig dog at jeg slet ingen roommates får i løbet af de to dage dér, så jeg har det hele for mig selv. Værelset er meget spartansk og lidt sterilt indrettet med to metalkøjesenge i hver sin ende af rummet, et par stole og et par lamper. Der er ingen billeder og intet bord. Grundet bygningens form går den ydre væg ud i en spids, og har et vindue der vender nedad, hvor gardinerne nærmest ligger ovenpå. Et noget specielt syn, og jeg er glad for at jeg ikke skal indrette min egen lejlighed her.

Alt omkring hostellet fungere fint og personalet er flinke. Morgenmadsbuffeten indeholder hvad den skal – dog med det plus at man kan spise sin morgenmad med udsigt over den indre del af den gamle havn. Stayokay Hostels er pengene værd!


Arkitekternes slaraffenland

Det ligner én stor byggeplads da jeg stiger ud af toget på Rotterdam Centraal Station. Hovedbanegården er ved at gennemgå en totalrenovering og udbygnin,g som efter planen skal stå færdig i 2013. Bortset fra byggerodet kunne man godt tro at man på mærkværdigvis var havnet midt i New York.
De blanke skyskrabere tårner sig op – blandt andet The Manhattan Hotel som ligger lige overfor stationen. Ja, byen har endda sit eget World Trade Center. Kontrasten til Amsterdams gamle kanaler og små skæve huse er enorm, og vidste man ikke bedre ville man umiddelbart tro at Rotterdam var større.
Det er dog "kun" Hollands andenstørste by med sine lidt over 600.000 indbyggere.

Rotterdam led store tab under anden verdenskrig, hvor den i 1940 blev bombet af tyskerne i en aktion kendt som ”Rotterdam Blitz”. Angrebet efterlod meget få bygninger i den indre by intakte, og i dag er det kun rådhuset samt et par øvrige bygninger som står tilbage og har været vidne til et generationsskifte af rang. Genopbygningen stod på fra halvtredserne og op igennem halvfjerdserne, og fra firserne indtog den moderne arkitektur byen. Rotterdam blev nærmest et slaraffenland for arkitekterne, og må i dag være en drøm at besøge for en arkitektstuderende. Overalt er der spændende bygningsværker, og ikke to ligner hinanden. Blandt de mere spektakulære er ”Kubuswoning” (kubehusene).
Bygningskomplekset kan bedst beskrives som en stak gule terninger der er sat på spidsen oven på nogle betonstolper. Ved siden af som en del af samme kompleks, står hvad der mest af alt ligner en kæmpe blyant sat på højkant.
Disse bygninger samt ikke mindst den smukke bro Erasmusbrug er med til at give Rotterdam en af Europas mest unikke skylines.

Det er dog den enorme havn som byen er allermest kendt for. Rotterdams havn er Europas største og én af de største i verden. Grundet placeringen i ”hjørnet" af Vesteuropa med adgang fra nordsøen kaldes havnen ”Gateway to Europe”.
Byens tilknytning til havnen og havet afspejler sig i resten af byen og Maritiem Museum Rotterdam er et besøg værd. Her finder man historier om skibe, søfart og handel, samt en mindre udstilling omkring Titanic, og de tre hollændere der mistede livet om bord. Mest spændende er dog det tilhørende musemsskib ”Buffel” som ligger til kaj lige udenfor museet. Det gamle skib er restaureret til original stand, og her kan man gå rundt i alt fra kulkælderen til kaptajnens private gemakker. Eneste minus ved museet som helhed er at ikke alt er oversat til engelsk.

Universitetsbyen Rotterdam er klart et besøg værd, og et must hvis man interessere sig for arkitektur eller søfart. Hvad byen har i arkitektoniske perler mangler den dog lidt i hyggelig atmosfære. Shoppinggader er der nok af men de fleste virker lidt kedelige, og der er mangel på grønne områder i centrum. Der er dog rig mulighed for aktiviteter som diverse sejlture, en tur til Rotterdam Zoo lidt udenfor centrum eller en tur op i den 185 meter høje Euromast, med udsigt over byen. Med kun godt fyrre minutter i tog fra Amsterdam er Rotterdam et perfekt supplement til en ferie i den hollandske hovedstad.

Se mange flere billeder fra Rotterdam på Facebook: www.facebook.com/travelooney

mandag den 27. februar 2012

Brok sparede mig for 10 euro

”Ring til politiet, det er den eneste måde han lærer det på” lyder det fra en passagér længere fremme i toget. Jeg er på vej fra Amsterdam til Rotterdam, og kommentaren lyder ned mod konduktøren bag mig. En udenlandsk passagér med meget gebrokkent engelsk har meget svært ved at forstå at dette tog kræver en ekstra pladsbillet udover den normale billet. Han brokker sig højlydt. Faktisk har jeg heller ingen pladsbillet udover min Interrail-billet.
I farten tog jeg et tidligere tog end jeg havde planlagt – et tog som først køre direkte til Amsterdams lufthavn Schiphol, og derfor koster ekstra. Dette går først op for mig da jeg har fået mig sat til rette og de annoncere over højtalerne at pladsbilletten er påkrævet, og kan købes ved konduktøren for 10 euro (ca. 75 kr.). Derfor finder jeg penge frem så snart konduktøren starter sin tur op igennem toget, og ærgre mig over at jeg ikke bare ventede til næste afgang, som var med et andet togselskab. Det ender dog med at den udenlandske passagér brokker sig så meget at konduktøren forsvinder ud af toget sammen med ham ved lufthavns-stationen. Han vender ikke tilbage. Brokhovedet sparede mig for 1o euro, og jeg lærte at det nok godt kan betale sig at tjekke billetinfo på toget en ekstra gang!

søndag den 26. februar 2012

Vær med til at opfylde ønsker!

Nu kan du hjælpe mig med at støtte en rigtig god sag! For bare 200 kr. for et årsmedlemsskab, kan du ligesom jeg blive medlem af Make A Wish Ønskefonden, og dermed gøre det muligt for dem at opfylde endnu flere ønsker for børn med livstruende sygdomme. Et beløb du snart har glemt du har betalt, hvorimod de børn der får et ønske opfyldt formentlig vil huske det resten af livet!

Send mig en mail på travelooney@gmail.com med navn og adresse og skriv om du vil have tilsendt et girokort eller om du vil overføre via netbank, så får du tilsendt fondens konto-oplysninger.


Læs mere om Make A Wish Ønskefondens arbejde på: http://www.onskefonden.dk/
Men tilmeld dig via min mail så jeg kan registrere hvor mange medlemmer vi samler. Forhåbentlig får jeg mulighed for at sende alle der tilmelder sig et personligt takkekort fra min rejse!

Amsterdam tip: Hotel Museumzicht – ”Umoderne på den gode måde”

 
Håbet om en Internet forbindelse svinder da jeg når frem til mit hotel i det centrale Amsterdam. Udefra ligner hotellet bestemt ikke et hotel, men nærmere hoveddøren til et ældre byhus eller en lejlighed. Indenfor stiger håbet ikke ligefrem i takt med de meget stejle trin op mod førstesalen hvor receptionen er placeret. Pakket godt op med mine to rygsække føler jeg mig som en bjergbestiger på vej mod toppen. Dér venter dog en positiv overraskelse. Den flinke receptionist beroliger mig med at der er fri WIFi (trådlås netforbindelse) på hotellet og jeg ånder lettet op efter den stejle tur, indtil han fortæller mig at mit værelse ligger to trapper længere oppe.

Turen er dog det hele værd. Udover en nutidig seng og Internetforbindelsen er intet andet fulgt med tiden siden hotellet åbnede i 1938 – og det er super hyggeligt! Har du ligesom jeg ikke de store krav om marmorbelagte lobbyer, spabad og fladskærm på dit hotel, men er mere til originalitet og personligt præg, så er dette stedet. De kun 14 værelser er individuelt indrettede med gamle møbler fra forskellige tidsperioder, receptionen har vel stort set ikke ændret sig meget siden åbningen, og de fleste værelser har bad og toilet på gangen. Så småt at man knap kan vende sig rundt, men igen i den rette ånd.

Morgenmadsstuen eller biblioteket som det kaldes er et kapitel for sig selv. Den rolige jazzmusik fra højtalerne sætter prikken over i'et i dette rum med de gamle træborde, strukloft, sildebensparket og en masse andet pynt. Fra under de gul- og hvid stribede markiser har man udsigt til Rigsmusseet, og i det hele taget er placeringen rigtig god, med Vondel Park lige rundt om hjørnet og i gå afstand til de helt centrale gader.

Morgenmaden som er inklusiv indeholder hvad man har brug for. Tre slags brød, pålæg, blødkogt æg, juice og the/kaffe. Mit væreler har udsigt over byen og det gamle mørke træskrivebord giver den perfekte stemning til skriveriet.
Jeg vil helt sikkert overveje at bo her igen næste gang jer besøger Amsterdam.

Hotel Museumzicht
Jan Luykenstraat 22
1071 CN Amsterdam

Amsterdam tip: 3 fede forretninger du skal besøge

 
The American Book Center
American Book Center er en fantastisk bogforretning at gå på opdagelse i, hvis man er til engelsk-sprogede bøger. Her finder du et hav af alle typer bøger – men specielt sektionerne med grafisk kunst, fotografi og rejser er yderst inspirerende. Derudover har de et stort udvalg af magasiner og blade. Forretningen har været en institution i Amsterdam siden 1972, og flyttede i 2006 til den nuværende adresse på den hyggelige plads Spui. Området er faktisk kendt for sine bogforretninger, og hver fredag afholdes der bogmarked.

Fair + Fair

Fair + Fair er en helt unik butik som man finder på hjørnet af Raadhuisstraat og Herengracht. Du træder ind i hvad der mest af alt ligner en herskabslejlighed, med malede hvide planker på gulvene, stukloft og lysekroner. Her finder man i to etager en blandet landhandel af interiør, pyntegenstande og legetøj – alt sammen produceret efter fairtrade princippet. Klart et besøg værd alene på grund af lokalerne.

Hos By Popular Demand (BPD) på Raadhuisstraat 2 i hjertet af byen, finder du alverdens ting du vil undre dig over at du kunne leve uden. Smart design, gadgets og interiør du lige står og mangler. Hvad med en mundspray der siges at give dig en anden accent?

lørdag den 25. februar 2012

Ringeklokker og tulipaner på dåse


Amsterdam – byen hvor begreberne kaffebar og vindues-shopping har helt andre betydninger end normalt. Da jeg for præcis et år siden besøgte byen første gang blev jeg positivt overrasket. Byen med de mange kanaler er nemlig meget mere end ”kaffe” og ”levende mannequin-dukker”. Her er en helt unik og afslappet stemning man ikke finder i centrum af mange andre Europæiske hovedstæder. Ringeklokkerne bliver brugt flittigt – der er cykler overalt, og måske er det én af hovedårsagerne til den specielle atmosfære. De mange kanaler og tusindvis af cyklister begrænser i høj grad bil-trafikken i det centrale bybillede. De lokale cyklister køre dog godt til, så det er med at holde øje med både dem og de mange trams når man krydser gaderne.

Da jeg henvender mig på turistkontoret lige overfor den imponerende hovedbanegårds-bygning, hjælper en medarbejder mig med at booke et hotel, som jeg ikke har nået på forhånd. Jeg får henvist en tram i den rigtige retning, men vælger trods de mange kilo i rygsækkene, at gå i det fine vejr. Inden jeg forlader turistkontoret trækker jeg dog på smilebåndet over de sindssyge souveniers som selvfølgelig også findes her. Var det noget med kanal-vand på flaske (påført advarslen ”Do not drink!”)? Eller hvad med en tulipan på dåse?

Amsterdam har meget at tilbyde. Ikke mindst klassikere som Anne Franks Hus (Kendt fra Anne Franks Dagbog), Van Gogh museet, og The Heineken Experience, som er en spændende guidet tour igennem det total-renoverede tidligere Heineken-bryggeri, hvor brygningen af den verdensberømte øl er flyttet fra. Selvom det kan virke meget turist-præget må man heller ikke snyde sig selv for en sejltur rundt i kanalerne, når man besøger byen første gang. Specielt aftenturen er utroligt smuk!

Da lørdagsvejret er fantastisk flot og jeg kun har én dag her, prioritere jeg dog de indendørs fornøjelser fra i denne omgang og bruger i stedet dagen på bare at nyde stemningen og fotografere. Det gode vejr og vinterferie-perioden har trukket et hav af mennesker til centrum hvor forårsstemningen skyder frem hurtigere end tulipanerne på blomstermarkedet.

Se flere billeder fra Amsterdam på: www.facebook.com/travelooney

Togkupéens forskellige skæbner

Det er ikke luksus-udgaven af et tog jeg lagde mig til at sove i i går aftes. Det bumler noget i løbet af natten og flere gange støder jeg hovedet mod kanten når jeg forsøger at strække benene i den anden ende. Madrassen er også noget hård, men jeg er bestemt ikke utilfreds. Jeg er endelig på vej, og bare at kunne ligge ned er fantastisk i forhold til at skulle sidde med kinden trygget mod en hård rude, og vågne med hold i nakken.


I det hele taget er jeg de seneste år blevet meget glad for at rejse med tog. Komforten er noget bedre end hos lavpris-flyselskaberne og diverse busser, og selvom fly naturligvis er hurtigere så er det hele nemmere at gå til med tog. Der er ingen transport-tid til og fra en lufthavn. Ingen check-in, sikkerhedscheck og ventetid på bagage. At tage et nattog er da lidt ligesom at drømme. Du ligger dig til rette i en køje i Odense og vågner op i Amsterdam centrum! Derudover kan jeg godt lide fornemmelsen af at man faktisk rejser langt. Der er tid til at koble af, læse og skrive.

Da jeg vågner kan jeg se at der har været lidt udskiftning i kupéen i løbet af natten. En dansk mand der lå i køjen under mig er steget af, og en dansk kvinde i 40'erne er steget på. Jeg føler mig som fluen på væggen da hun om morgenen indleder en samtale på engelsk med de to udlændinge der har ligget i de to nederst køjer. En mand og en kvinde i 30'erne, som viser sig at være søskende fra Iran. Manden fortæller dog at de mødtes for første gang i femten år for tre uger siden, da manden som bor i Vancouver i Canada, tog til Sverige hvor søsteren bor. Nu er de begge på vej til Eindhoven i Holland hvor manden også tidligere har boet, for at besøge nogle gamle venner.

Den danske kvinde lytter interesseret og fortæller sin egen historie. Hun er på vej til Amsterdam for at hente sin syvårige datter, hvorefter hun samme aften tager hende med i et nattog tilbage til Danmark på vinterferie. Efter selv at have boet i Holland i syv år tabte hun retssagen om forældremyndigheden til sin hollandske mand, og ser nu kun datteren i ferierne. Hun bliver meget berørt over at fortælle historien og bliver trøstet af den iranske kvinde. En togkupé kan indeholde mange forskellige skæbner. Min egen er at jeg har nået min første destination på en meget spændende tur og glæder mig til gensynet med den hollandske hovedstad!

fredag den 24. februar 2012

På sporet af en drøm

En svag snorken kan høres fra køjen skråt nedenunder mig. Jeg har netop lagt mig til rette i den lille natbelyste togkupé, og udnytter at kunne gå online med min telefon inden det koster kassen når toget krydser grænsen. De tre personer i kupéen sover åbenbart tungt, for de vågnede ikke da jeg kom masende ind med mine to rygsække ved 20-tiden. Hvem sover også fredag aften klokken otte? Jeg kan ikke mindes hvornår jeg senest er kommet i seng før midnat. De seneste to måneders hektiske flytning og rejseplanlægning har vakuumpakket min søvn, men til aften går det op i en højere enhed, og drømmen om at rejse og skrive går i opfyldelse! Det kræver dog sine ofre at pakke sit liv ned i en rygsæk. Blandt andet mit job hvor jeg tidligere i dag måtte sige farvel til en masse gode kolleger. Jeg er nu officielt hjemløs og arbejdsløs, men på sporet af en drøm!

søndag den 19. februar 2012

The final countdown..

Velkommen til min blog og mit lille rejse-projekt!
I venstre spalte kan du læse om mine tanker bag bloggen..

Ved offentliggørelsen havde jeg håbet meget på at kunne præsentere en konkurrence i forbindelse med at jeg via bloggen vil forsøge at skaffe medlemmer til Make A Wish Ønskefonden. Grundet fuldtidsarbejde og flytning har jeg desværre ikke haft mulighed for at bruge så meget tid på projektet som håbet, og har derfor endnu ikke fundet en sponsor til denne konkurrence.
Men der er håb endnu. Kender du et firma der er interesserede i at donere en fed præmie til en konkurrence der støtter et godt formål – så send mig en mail!
(Læs mere omkring en mulig konkurrence i det foregående indlæg).

Med under en uge tilbage inden planlagt afrejse på lørdag den 25. februar, ligger rejseruten endnu ikke helt fast. Ruten har ændret form mange gange i løbet af de sidste par måneders planlægning, og timerne med Interrail kortet foran sig og blokken ved siden hober sig op. Da hele idéen bag turen primært er at bo ved folk privat, betyder det også at der er mange folks planer det skal passe sammen med. Endestationen ligger dog fast – og det bliver Cardiff i Wales, hvor jeg bosætter mig i nogle måneder efterfølgende.

De forventede destinationer kan ses i spalten til højre på bloggen. Jeg modtager gerne tips og idéer på mailen til ting der er værd at skrive artikler om i disse byer. Derudover håber jeg meget på at folk vil bakke op om dette projekt og støtte Make A Wish Ønskefondens gode arbejde, med at opfylde drømme for de børn som har hårdt brug for en positiv oplevelse og fornyet energi!

Der vil komme mere info om hvordan du tilmelder dig via bloggen.
Indtil da håber jeg at i vil dele bloggen via Facebook og andre medier..