I venstre spalte kan du læse om mine tanker bag bloggen..
Ved offentliggørelsen havde jeg håbet meget på at kunne præsentere en konkurrence i forbindelse med at jeg via bloggen vil forsøge at skaffe medlemmer til Make A Wish Ønskefonden. Grundet fuldtidsarbejde og flytning har jeg desværre ikke haft mulighed for at bruge så meget tid på projektet som håbet, og har derfor endnu ikke fundet en sponsor til denne konkurrence.
Men der er håb endnu. Kender du et firma der er interesserede i at donere en fed præmie til en konkurrence der støtter et godt formål – så send mig en mail!
(Læs mere omkring en mulig konkurrence i det foregående indlæg).
Med under en uge tilbage inden planlagt afrejse på lørdag den 25. februar, ligger rejseruten endnu ikke helt fast. Ruten har ændret form mange gange i løbet af de sidste par måneders planlægning, og timerne med Interrail kortet foran sig og blokken ved siden hober sig op. Da hele idéen bag turen primært er at bo ved folk privat, betyder det også at der er mange folks planer det skal passe sammen med. Endestationen ligger dog fast – og det bliver Cardiff i Wales, hvor jeg bosætter mig i nogle måneder efterfølgende.
De forventede destinationer kan ses i spalten til højre på bloggen. Jeg modtager gerne tips og idéer på mailen til ting der er værd at skrive artikler om i disse byer. Derudover håber jeg meget på at folk vil bakke op om dette projekt og støtte Make A Wish Ønskefondens gode arbejde, med at opfylde drømme for de børn som har hårdt brug for en positiv oplevelse og fornyet energi!
Der vil komme mere info om hvordan du tilmelder dig via bloggen.
Indtil da håber jeg at i vil dele bloggen via Facebook og andre medier..
Indtil da håber jeg at i vil dele bloggen via Facebook og andre medier..